DoD Racing Team

-

-

 

 

Lydmuren MC track day 24.05.99

Av: Kai Harrekilde-Petersen

Værkstedet Lydmuren MC i Stenløse arrangerer af og til nogle dage på Anderstorp, for deres kunder og venner. Det er ikke et åbent arrangement, netop fordi de vil være rimeligt sikre på at de ikke får folk ind der kører som svin. Det er helt OK at køre hurtigt, så længe man også kører hensynsfuldt overfor de andre. At man virker rimeligt fornuftig er vist en stor faktor, for jeg fik tilbudet om at være med første eller anden gang jeg var derude og besøge Lydmuren, og havde slået en snak af med Jenny.

Vejrudsigten til Pinsen blev studeret nøje om torsdagen og fredagen, og heldigvis var der lovet opklaring og sol netop om mandagen, hvor vi skulle køre. Søndag kl 19 ankom jeg så til Anderstorp, fik slået telt og og indtaget noget mad. Mandag morgen kom, men det gjorde solen ikke. Derimod så regnede det let, og skyerne hang tæt, hele horisonten rundt. Af Samme årsag var der også et par stykker der havde droppet at køre (slicks på våd asfalt skulle ikke være sjovt). At i alt var der sat plads af til 35 stykker, men vi blev kun nogen-og-20. Glimrende, for så var der god plads til at boltre sig på. Jeg tror dog at vi aldrig var mere end 10-12 stykker derude af gangen.

Klokken 8:30 var der førermøde, hvor Heinrich (indehaveren af Lydmuren) slog reglerne grundigt fast: Spejle pilles af, alt glas tapes til, bremselys udkobles (eller tapes over). Alle får et nummer som de sætter på cykelen (typisk monteret over nummerpladen). Samtidig blev det også slået fast at kaskoforsikringen ikke dækkede under kørselen, eftersom det var "frit slag". Som Heinrich sagde det, så kunne de godt lave et arrangement, hvor han kørte forrest med alle cykelerne efter sig (andemor kørsel), men det var ikke særlig sjovt for hverken ham eller os. Reglerne for forbikørsel i sving var også meget klare: Vi man køre forbi i et sving, så sker det på "Tarzan-måden": man kører den lange vej udenom. Til gengæld måtte dem som kører langsomt/langsomere sørge for at der var et par meter på ydersiden, så de hurtigere kunne komme forbi. Hvis nogen faldt/stoppede, blev alle vinket ind, indtil banen var ryddet/fejet igen.

Dem som aldrig havde været på bane før, eller aldrig været på Anderstorp før, blev startet op med at Heinrich viste dem et idealspor, to af gangen.

Anderstorp var iøvrigt blevet bygget om et par dage forinden. Tilkørselen fra depotet (som tidligere foregik direkte ud i södrakurvan) fortsætter nu syd om södrakurvan, og man kommer nu ind på flygrakan før södrakurvan. Den anden ændring er at man har lavet en overkørsel fra cirka 100 meter før flygrakan begynder at snævre ind igen, til den korte strækning mellem Michelin og Hansen. Se kortet over Anderstorp.

Jeg havde et nogle mål for dagens kørsel. I nogenlunde prioriteret rækkefølge:

  1. "Keep the Rubber Side Down"

  2. Holde mig indenfor asfalten
  3. Have en sjov dag på Anderstorp
  4. Arbejde med pushteknik og svingpunkt
  5. Få fornemmelse for 'flow' igennem svingene
  6. Eksperimentere lidt med gearvalg
  7. evt køre runder helt uden brug af bremserne
  8. Få fjernet 'sørgeranden' på bagdækket

Interessant nok så var 'knee-down' og rundetider ikke prioriteret. Forstået på den måde at jeg ikke ville decideret arbejde for ikke at opnå dem, men det var ikke noget jeg havde lyst til at satse kåbe cykel for.... Efter at have kigget lidt på min højre kneeslider bagefter, så ser det ud til at jeg faktisk har haft den meget meget let nede i asfalten en enkelt gang (i södrakurven).

Rundt klokken ti var rundvisningen færdig og vi blev lukket ud på banen. I starten gik det ikke særlig hurtigt, dels på grund af den plask-våde bane, og dels at det er lang tid siden at jeg har vært på bane. Sidste gang var faktisk 7. september sidste år, og da kørte jeg ud i sandtrap'en på Rudskogen.

Normalt kører jeg med et ret højt dæktryk (2.5/2.9 bar - udfra anbefaling fra instruktionsbogen mht belastning), og selvom jeg havde sæknet det til 2.25/2.5 bar, så ville dækkene ikke rigtig blive varme. I løbet af formiddagen begyndte dog følelsen af at have et flow gennem svingene at komme.

Efter råd prøvede jeg at sænke dæktrykket yderligere til 2.0/2.25 bar. Den første runde virkede dækkene utrolig squirmy, dvs at de flyttede sig lidt fra side til side under nedbremsning, men jeg tvang mig selv til at prøve et par runder før jeg gik tilbage til det højere lufttryk. Sandelig om det ikke gav bonus. Allerede efter to runder føltes dækkene væsentligt mere stabile, og efter den trejde runde har det perfekt. Næste gang jeg var i depot kunne jeg konstatere at 'sørgeranden' på højre side af dækket var væk, og dækket havde en god varme (jeg kom aldrig af med de sidste 10mm i venstre side, men det var OK, taget i betragning at vi kun havde to venstresving: Hansen og depotsvinget).

Mens banen fortsat var våd, lå min udgangshastighed fra karusellen på ca 70 km/t, og hvis jeg pressede citronen (føltes det som) måske 75km/t. I løbet af dagen steg udgangshastigheden naturligt (dels pga en tørrere bane, dels at jeg følte mig mere tilpas på 'Katten) til 90 km/t uden at jeg følte det presset, og omkring 95 km/t, når jeg kørte hårdt (uden at følte at cykelen skred). Jeg oplevede en enkelt gang i södrakurvan (sidste kurve før langsiden), at det føltes som at 'Katten skred udad i svinget, hvilket gjore mig nervøs. Jeg var opmærksom på ikke at gøre tåbeligheder, og jeg kom hel og fin rundt og ud på flygrakan. Belært af Rudskogen, så kørte jeg i depot i samme runde, for at slappe lidt af og være klar til et nyt pas. Set i bakspejlet, så gjorde jeg samme fejl dette sving som på Rudskogen; jeg ser mod yderkanten af svinget, istedet for ind i svinget, der jeg skal hen.

De første runder jeg kørte kørte jeg stort set kun i 3. gear, hvilket giver et rimeligt træk over hele banen (depotsvinget undtaget), og som giver en meget afslappet kørestil. Til gengæld havde jeg de andre stort set flyvende forbi mig i kurverne, og dem som jeg indhentede i kurverne gav fuld gas ud af svingene, hvorefter jeg trak ind på dem i den næste kurve. Dette blev lidt irriterende, jeg valgte til at køre hele svingpartiet (strækningen den nye overkørsel - Hansen - depotsvinget - södrakurvan) på andetgearet istedet, og så gear til trejde (og evt fjerde) på langsiden, inden ankeret blev smidt ud.

Med max hastighed på ca 100km/t (på uret) ud af södrakurvan, var det højeste jeg nåede at notere ca 185km/t inden jeg smed ankeret. Dette kunne sikkert hæves en 5-10 km/t, med bedre bremsning.

Dette hjalp kraftigt på accelerationen ud af depotsvinget og södrakurven, og det gjorde det muligt at passere de langsommere kørende i svingene (eftersom jeg var tættere på dem på vej ind i svingene).

Men som at køre karusellen på andetgearet gav en meget stresset følelse, eftersom motoren lå på ca 7-8000rpm. Tilsvarende så havde jeg problemer med at få et flow gennem svinget fra langsiden og ind på den nye overkørsel (bagenden havde tendens til at låse sig, når jeg fik fra tredje til andet gear, og ikke gav nok mellemgas). Så efter et stykke tid gik jeg over til at droppe at bekymre mig om de andre, og køre kun på trejde gear hele banen rundt. For eksperimentet skyld, prøvede jeg også at gå endnu et hak op, for at køre på fjerde gearet. Til min store overraskelse øgede dette min svinghastighed fra 55-60km/t til 70km/t i svinget fra langsiden, over på overkørselen. At der så ikke var noget som helst træk ud af depotsvinget, er en detalje.

I slutningen af dagen, hvor jeg bare lå og kørte 'hyggerunder' (dvs var ude efter flow i kørselen) blev jeg overhalet af en fyr på en kawagrøn ZX-6R (uden plader, men med slicks og Akrapovic race udstødning), praktisk talt samme sted (i starten af karusellen) hver tredje runde. Da han havde en laptimer, udfrittede jeg ham om hans rundetid, så jeg kunne beregne en cirkatid for mig selv. Han kørte på ca 1:01-1:02, så jeg har kørt cirka 1:22. Han fortalte at han fjorten dage tidligere havde kørt hele banen på 1:53 konsistent, og havde været nede på 1:48 (men da havde han følt at han var ved at falde af i alle svingene). Se det var jo lidt morsomt. Så de runder, hvor jeg pressede på, har jeg måske kørt 1:16-1:18.

Kvart i fem begyndte reservelampen at lyse, så jeg kørte i depot for sidste gang, pakkede mine ting sammen, for så at sætte kursen mod Gisvaled for at fylde benzin på, bestille plads på Hotel Nissastigen til Wobble intensiv 6. - 8. juli, og derefter køre hjem.

Alt i alt fik jeg kørt cirka 236km på Anderstorp, hvilket svarer til omkring 84 runder.

Skadesstatistikken talte 3 væltede: den første låste baghjulet under en nedbremsning for enden af depotstrækket (han holdt sig på hjulene indtil Leca'en), den anden udbremsede sig selv nøjagtig samme sted, mens den trejde kiksede svinget ud på overgangen. Sjovt nok kørte alle tre Kawa'er. Den sidste hændelse vi havde var en fyr på en GSXF, som missede nedgearingen for enden af langstrækket, så han valgte af fortsætte lige ud (ned mod nordrakurvan), og vente på at han blev hentet ind igen.

På den positive side så skete der kun plastikskader, og alle cyklerne kunne køre hjem.

Alt i alt var det en rigtig fornøjelig dag, hvor jeg fik slebet en god del rust af køreteknikken. Mit venskab med 'Katten er blevet fornyet og forbedret, noget som var hårdt tiltrængt, eftersom de første 4800km var meget shaky pga et ubalanceret forhjul (10gram er en *stor* ubalance!).

Fordelen ved en dag som denne er at jeg kunne kørte og øve de forskellige teknikker for mig selv, og tage pas af varierende længde, helt som det passede mig. En kombination af køretekniske kurser, hvor jeg kan få noget input fra instruktører, samt nogle (flere!) dage spredt ud over sæsongen som denne tror jeg vil være noget nær det optimale. Banen er kridtet op til gentagelser senere!