DoD Racing Team

-

-

 

 

Ring Djursland 03.07.99, Mestersvinger

Av: Kai Harrekilde-Petersen

Efter at have læst en begejstret anmeldelse af "Mestersvinger" kurset i Touring Nyt, tilmeldte jeg mig det i to omgange: 3. juli på Ring Djursland, samt 28. august på Ring Knutstorp. Kurset afholdes af klubben SVSK (Små Veje og Store Kager) - udtalt "svisk". Kurset er et ét-dags kursus, hvor man koncentrerer sig kun om at øve på at køre i sving (bl.a. af tidsmæssige grunde).

Der var opmøde til teknisk gennemgang klokken 07:00 udenfor Ring Djursland, hvorefter der blev budt velkommen og man blev inddelt i to hovedgrupper: normal og hurtig. Hver gruppe blev delt i 3, med cirka seks mand pr. instruktør. Efter at have kastet et enkelt blik på racing maskiner med påklistert prøveplade, VFR400, som fik demonteret sidestøtte ("den tager i asfalten når man lægger den ned" forklarede køreren), besluttede jeg mig for normal hastighed. Så store formeninger om min egen kunnen og horn i panden har jeg heller ikke.

Vi samledes med de enkelte instruktører, og vi gennemgik kort roteringsprincippet (som ligner Wobble's til forveksling). Det viste sig at flere af os havde kørt på bane før, så der var ikke grund til de helt store armbevægelser. Det blev pointeret, at man ikke skulle føle sig presset til at køre hurtigere end man ville/kunne, og vi uanset ville samle gruppen på langsiden.

Klokken 8 blev porten til banen åbnet, og vi kørte ind i depot område og smed vores habenguts. Normal gruppe blev sendt ud på banen, og vi kørte rundt i en afslappet tempo, bag "andefar". Farten øgedes stille og roligt, omgang for omgang, mens jeg forsøgte at finde nogle gode reference- og svingpunkter rundt omkring på banen.

Der blev kørt med en strikt rotering: 20 min køring og 20 min hvile. I hvile tiden mødtes gruppen med instruktøren for tilbagemeldinger, og teorigennemgang. Sen-apex, gasgivning og blikbrug blev diskuteret. Som 'min' instruktør sagde, var han selv af den praktiske type (hellere praksis end teori) og han kunne se på os at vi var rimeligt fortrolige med tingene, så vi vadede ikke så voldsomt i teorien.

Ring Djursland er en ret kort og noget speciel bane, eftersom den er stærkt kuperet i den ene ende. Dette gør at lige inden man kommer til venstresvinget (der er fire 180° sving: 3 højre og et venstresving), så falder banen ca 4-5 meter ned, for så at gå op igen 1-1½ meter idet svinget starter. Dette gør at man i venstresvinget når at køre ned - op - ned - op inden man er ude på den næste retstræk. Det efterfølgende højresving er fladt, men så kommer man til kanten igen (rusjebane er vist det meste beskrivende ord her), og så må man kaste sig ud med dødsforagt over kanten. Dette højresving (som går over i langsiden), er det største og er noget specielt fordi man skal passe på ikke at komme for langt ud - idet banen hælder fra midten og ud til hver siden, akurat som en normal vej. Kører man racing, så må man huske at slå af på gassen på vej op af bakken, ellers går cykelen ganske enkelt rundt (180° wheelie) blev jeg fortalt.

Vi havde desværre en ret kedelig ulykke i en anden gruppe lidt før frokost, hvor en fyr på en VFR fik en længere baghjulsudskridning, og røg af banen i venstresvinget. Han forklarede at han flere gange havde haft kontrollerede udskridninger i netop det sving, men denne gang tog baghjulet ikke fat før det virkelig var for sent. Han havde rettet op og bremset at han kunne men det stod ikke til at redde. VFR'en så ikke pæn ud, men det var værre at han blev hentet af en ambulance og kørt på hospitalet. Senere fik vi melding om at han havde flækket hoften [brist], og muligvis havde pådraget sig en hjernerystelse. Hospitalet ville beholde ham uanset natten over.

To rimeligt ferske damer kørte også ud, dog ganske udramatisk. Den ene lå for tæt på instruktøren, da han rørte ved forbremsen, og hun troede at han bremsede. Hun trak ud i sandtrappen for at undgå at ramme ham, og væltede. Den anden dame lavede et "for stort sving", som hun selv udtrykkede det.

Efter frokost blev kørerækkefølgen ændret, sådan at en kursist kørte foran instruktøren, og kursisten satte tempoet. Vores instruktør formanede os om at sænke hastigheden, for det ville føles væsentligt anderledes at skulle vælge sit eget spor, end at ligge bag instruktøren og blot skulle følge hans spor.

Jeg byttede rækkefølge med ham som lå foran mig, eftersom han ikke kørte så hurtigt, og bremsede på nogle for mig lidt underlige steder. Det hjalp en god del på flowet i svingene.

Efter et pas med liggen-foran blev der feedback på vores kørestil. Et par fyre med ZX-6R og YZF750 fik at vide at de kørte så godt at han (instruktøren) vurderede at sende dem op i den hurtige gruppe. Jeg fik ros for et godt flow i svingene.

Rundt kl 14 begyndte det at smådryppe mens jeg kørte (der havde været overskyet hele dagen til trods for DMI havde lovet godt vejr), og jeg roede mig lidt ned - jeg har hørt for mange skrækhistorier om dårligt vejgreb på våde racerbaner til at jeg kan ignorere det.

Det skulle (deværre) også vise sig at være sandt: I den hurtige gruppes pas bagefter fik to VTR'er forhjulsudskridning samtidigt (den ene var gruppens instruktør). Efter at have hjulet de forulykkede folk i depot tog instruktørerne ud og inspicerede banen. Konklusionen blev at vi var nødt til at stoppe køringen; banen var blevet så glat som grøn sæbe. Istedet tog vi en gåtur rundt hele banen, hvor instruktørerne kommenterede spor osv ved banen.

Jeg var så heldig at gå runden sammen med en af instruktørerne for de hurtige (Klaus Lyngfeldt, tidligere sølvvinder i dansk RR), og han viste nogle lidt andre og lidt mere racer prægede spor. Det var også under denne gåtur at jeg fandt grunden til hvorfor 'Katten havde tendens til at ville slå med styret et bestemt sted i storsvinget: det viste sig at der var ca 5-7cm store runde huller i asfalten, til at sætte flagstænger i, med jævne mellemrum. Så tror da pokker ...

Som opsummering må jeg sige at jeg ikke har lært noget særligt nyt på kurset. Lidt rust er dog blevet slebet af, jeg har kørt på en ny bane, men jeg var ikke rigtig imponeret over kurset. Jeg blev måske også lidt overrasket over at se min instruktør flytte sig på saddelen midt i svinget for at svinge MC'en, istedet for at bruge pushteknik. Ikke akkurat kosher ifølge Keith Code og Wobble folkene. Nuvel, kurset blev også noget afkortet pga regnen, så jeg tror jeg skal lade være med at dømme det nedenom og hjem, før jeg har kørt med anden gang på Ring Knutstorp (i slutten af august), og har prøvet en anden instruktør.