DoD Racing Team

-

-

 

 

Knutstorp 28.08.99, Mestersvinger

Av: Kai Harrekilde-Petersen

Dette mestersvinger kursus var forbeholdt folk, som tidligere havde deltaget i et Mestersvinger kursus. Man kan sige at det var et "Mestersvinger, del II" kursus, selvom jeg ikke følte der var den store forskel på dette og det forrige kursus, rent undervisningsmæssigt.

Dagen startede ganske tidligt (men dog alligevel for sent), ved at jeg stog op kl 5:50 for at række færgen fra Helsingør til Helsingborg, for at være kl 07:00 på Ring Knutstorp. Jeg nåede 06:15 med HH Ferries fra Helsingør, og havde derfor cirka 20 minutter, til at køre de 35-40km til banen, som jeg kun havde en nødtørftig vejanvisning til. Dette kostede mig en lille omvej på et par km. Trods dette ankom jeg banen 07:08. Efter maskincheck gik vi banen rundt, sammen med instruktørerne. Jeg kom lidt sent ud af hullerne (min kæde havde behov for at strammes en smule), og gik bagerst rundt sammen med "Dreis", som var min instruktør da jeg var på Mestersvinger forrige gang.

Det at gå banen rundt er ret instruktivt. Når man går rundt, får man et glimrende overblik over banen, og bemærker typisk detaljer, som kan være til gavn når man kører. F.eks. at hvis man tager en bestem linie, vil man undgå at skulle køre så meget "rutschebane" [berg-og-dal bane], eller at asfalten er ujævn et bestemt sted, og det derfor betaler sig at hold sig tæt på curbsen dér.

Klavs Lyngfeldt fortalte at når han kørte racing, plejede han altid at gå banen rundt for at lære banen at kende, og notere sig evt. ændringer fra sidst han kørte der.

Som sidst blev vi delt i et 'hurtigt' og en 'normalt' hold. Denne gang var der dog den finesse, at vi kun blev 5 hold, idet en af instruktørerne var blevet syg. Jeg havde egentlig tænkt at vælge et andet hold end Dreis', mest for at "prøve" en anden instruktør, men da der blot var to instruktører på 'normalt' tempo, og den anden var "begynderholdet", var valget truffet.

Der var et såkaldt "aspiranthold", som skulle køre et tempo lidt lavere end de hurtige. Jeg havde egentlig lyst til at vælge det hold, men udfra mine problemer på Jyllandsringen, valgte jeg at droppe det. Det skulle vise sig at ikke være noget dumt valg, for vi kørte et tempo, som jeg var godt tilfreds med.

Dreis lagde ud med at de havde tænkt sig at starte et et ret langsomt tempo, for derefter at øge tempoet i løbet af dagen. Den taktik havde de haft rigtig stor success med på kurset dagen før - noget de også havde været tvunget til, eftersom banen havde været våd om morgenen, pga regn.

Virkeligheden viste sig dog at være noget andet. Allerede i første pas var der en god fart i vores gruppe, og vi passerede den anden gruppe en gang (og lå an til at passere dem anden gang da målflaget blev vist). Dette var under et pas som egentlig bare var tænkt til at vænne os kursister til at cirkulere bag instruktøren. Gruppens høje hastighed kom bl.a. af at vi alle holdt start set det samme tempo, sådan at vi ikke behøvede at vente på nogen på langsiden.

Man må sige at Ring Knutstorp er alt det, som Jyllandsringen ikke er. Der er niveau forskelle, forskel i svingtyper - helt fra den tredelte højre kombination fra langsiden, som åbner sig op sådan, at man kan accellerere gennem hele kombinationen, over hårnålen, og til Esset henover 'Åen'. Jyllandsringen er flad, og har groft sagt én svingtype: 90° venstre eller højre.

Knutstorp er nok min favoritbane ud af de seks baner jeg har kørt på hidtil (Våler, Anderstorp, Rudskogen, Ring Djursland, Jyllandsringen og Ring Knutstorp). Den eneste som kan måle sig i variation er Rudskogen, og selv den føles lidt tam efter at have prøvet Knutstorp.

Hmmm ... næste år er Øresundsbroen færdig, og så bliver det meget nemmere at komme til Knutstorp. Jeg må vist anbefale DBK at lægge en af deres arrangementer der næste år.

Den sektion som starter med den tripple højre, og ender op med en meget skarp venstre, blev hurtigt min favorit passage. Geare ned fra tredje til andet (første, hvis man kører race) på slutningen af langsiden, tangere curbsen i den første skarpe højre, for derefter at lige cirka 1½-2m fra indercurben i den anden højre, for så at tangere helt inde ved curben i den tredje højre, samtidig med at man kan geare ved 10.000 omdr/min til tredje gear.

Som oftest valgte jeg at lade være med at geare, eftersom jeg ikke accellererede på det resterende stykke. Banen falder lidt ned mod venstre, idet man skifter hangout og lidt ekstra gas opad igen mod den blinde højre som ligger netop på toppen af en lille bakke. Derefter svagt nedover igen mod en svag venstre, idet banen flader ude på et lille retstykke ind mod en skarp venstre, som leder op af en skarp kant (her får man forhjulet i vejret, hvis man giver godt med gas), og så et kort stykke hvor man må bremse ned til hårnålen mod højre. Yihaa!

Den skarpe venstre drillede mig istarten, ind til at jeg fandt ud af at jeg simpelthen drejede for skarpt, og derfor måtte rette op for ikke at køre hen over curbsen. Hårnålen sad heller ikke så godt, og jeg endte flere gange meget langt ude, trods en meget moderat fart. Her var tricket at gå dybere ind i hårnålen, før jeg giver styreimpuls, og samtidig lade være med at glo direkte ned i asfalten, når jeg lå i hårnålen, men istedet sigte efter en bestemt græstot lidt efter tangeringspunktet, og derefter et punkt nede på autoværnet i det efterfølgende 90° venstresving.

De sidste to pas før frokost og hele eftermiddagen lå den første kursist foran instruktøren, sådan at instruktøren kunne se hvilke linier man kørte.

Selvom at jeg allerede mens jeg kørte bag instruktøren følte at 'dette her går jo godt', så var det som det virkelig lettede og der blev sprængt et par grænser, da jeg fik lov til at køre forrest. Jeg kan ikke lide at ligge med forhjulet helt oppe i røven på den forankørende, så da jeg endelig fik "fri asfalt" til at køre må gik det som smurt.

Klavs Lyngfeldt spionerede på de 'normale' hold i den skarpe venstre i det sidste pas før frokost (de hurtige hold havde allerede fået frokost på det tidspunkt), og gav mig lidt 'kæft' for at ikke at være konsistent nok med mit spor. Nogle gange var det helt fint, andre gange langt forbi. Dreis kommenterede også at jeg har en noget 'kantet' stil, og at han kørte nogle mere runde spor gennem svingene. Jeg kunne kun svare at jeg gjorde det, fordi jeg følte at det gav mig nogle bedre linier, og at jeg følte at jeg endte for langt inde med de runde spor.

Jeg kunne konstatere at mine MeZ4 dæk, som jeg ellers ikke har haft den helt store tillid til, blev godt varme og nulrede under passene. Så det var bare at gi dem kniven.

Alt i alt så var det en rigtig god dag på bane, hvor jeg følte at jeg fik sat en hel masse ting på plads. Jeg føler at jeg begynder at være tilbage omkring dér hvor jeg var sidste år, før jeg begyndte at presse mig selv til at prøve at få knæskrab. Jeg prøvede lidt om eftermiddagen, men opgav ret hurtigt, eftersom jeg må rotere mig meget kraftigt rundt tanken for at få knæet i nærheden af asfalten. Dette skyldes bl.a. at min Jernbergs dragt ikke tillader mig at få en særligt stor vinkel i skridtet. Jeg skal i løbet af vinteren prøve at bruge noget rigtig læderfedt, for at bløde dem lidt på i skindet, og se om det strækker sig, så jeg kan få knæet lidt længere ud/ned.

Næste år, ...