DoD Racing Team

-

-

 

 

Sturup Raceway 11.06.00

Av: Kai Harrekilde-Petersen

Sturup Raceway

Hà Vu, som også stod den forrige trackday på Sturup, havde arrangeret denne dag. Dette gjorde at mange af dem som var med sidst, også var med idag. Det var helt klart at det var gået op for en god del, at det-dér med at køre på bane, det var ikke bare lærerigt, men også kanon sjovt!

Som sidst valgte jeg at hoppe på det hurtige hold. En af de RR-folk som var med (Henrik Ottesen, GSX-750R '99), havde lovet at komme med råd og vejledning til os i den hurtige gruppe, som måtte ønske det, og jeg aftalte med Henrik at han skulle kigge lidt på mig, et par-tre pas hen af dagen.

Jeg fandt forholdsvis hurtigt sporene igen fra sidst, og forsøgte at få lidt mere fart på, specielt i karrusellen rundt om søen. Det fungerede ikke særlig godt, og jeg må indse at jeg fortsat ikke er særlig glad for at give gas gennem et sving som jeg ikke kan se igennem (fordi det enten er blindt eller er meget langt), og at jeg går langt ned i fart, når jeg f.eks. skal igennem en hårnål. Henrik kiggede på mig, og sagde at kørselen var jo egentlig ganske fin og sidde- og fodstilling var gode, men at mit knæ sad jo klinet ind til kåben og det virkede helt forkert på ham. Henrik mente at med de lange ben jeg har, burde jeg nok kunne få knæet i asfalten. Jeg prøvdede at strække knæet udad, men jeg var ikke helt glad for det. Jeg mærker at stillingen ikke føles nær så stabil, men det er nok en tilvænningssag.

Mit 'stunt' på Rudskogen for to år siden sidder stadig i kroppen, og jeg er bange for at tabe cykelen, hvis jeg begynder at lægge cykelen så langt ned, at knæet (og hero-blob'en) rører asfalten. Efter råd fra Henrik demonterede jeg ganske enkelt hero-blob'sne (så var det i alle fald ikke dém som først ragede i asfalten), og prøvede at hænge ude med knæet som en anden abekat.

Og sandelig om ikke jeg lidt senere klarede at få det højre knæ til at skrabe en smule i karrusellen i en runde, og runden efter raspede den lidt derhenaf, og senere i samme runde var venstreknæet nede i hårnålen ved depotet.

Da det var ved at være sent på dagen, og jeg kunne mærke at jeg var godt træt efterhånden, så slog jeg mig til tåls med at dét var dét, og jeg ikke skulle tvinge knæene i asfalten resten af dagen. Kom de i "af sig selv", så var det fint. En af de andre (Tom H.) mente at jeg helt bestemt havde højreknæet i asfalten hele vejen rundt i karrusellen i det sidste pas (han lå lige bag mig), men jeg følte ingen vibrationer i klodsen, så knæet har nok været 1-2mm fra asfalten.

Uanset, så var det både sjovt og samtidig lidt skræmmende at få knæet i asfalten. Skræmmende, fordi jeg ikke helt har vendet mig til nedlægget, og det føles lidt som om at cykelen peger en helt anden retning end den jeg kører i, og at det hele kan gå det h... i løbet af et split-sekund.

Karrusellen efterfølges af en venstrehånds hårnål (som går opover), og efter at blive passeret af Henrik Ottesen på indersiden i karrusellen og se ham bremse meget mindre jeg jeg plejede at gøre dér, inden han forsvandt igennem hårnålen, prøvede jeg at slippe bremsen væsentligt før, for så at svinge og gasse en god del mere end jeg gjorde før. Tjuhej - det her gik jo fint, og det var jo slet ikke farligt, ment sjovt og hurtigt!

Jeg forsøgte at overføre min nye viden til de to andre hårnåle, men det gik kun i den ene. Hårnålen ved depotet har jeg fortsat en god stor portion respekt for, eftersom man bremser ned af en bakke (for enden af langsiden), inden man skal kaste cykelen rundt i svinget. Well well, måske næste gang, så må jeg se på den sag.

Der var kun to af racerne som væltede - men kun materiel skade til følge, og de kom vist begge ud og køre senere på dagen. Desværre var der en enkelt fyr på en gammel GSXR, som kørte nogle dybt underlige linjer, og som mere end én gang klarede at skære indenom i depot-hårnålen, for så at skære på tværs af banen, ind foran den/dem han havde overhalet, sådan at der blev et par fuldstændigt unødvendige næsten-ulykker. Jeg har ikke noget imod at bliver overhalet indenom (det blev jeg adskillige gange af RR-drengene, også i hårnålen), men RR-drengene holdt da en snæver linje, så der var plads til os begge.

Alt i alt var det en rigtig god dag, hvor jeg fik prøvet at udfordre nogle grænser. Jeg føler ikke at jeg har sprængt grænserne, men nærmere at jeg at fundet ud at at de ikke er helt så hårde som jeg hidtil at gået og troet, men jeg skal arbejde lidt på at bliver fortrolige med dem hen over det næste stykke tid.